Krydderibrikke, polykrombemalet. Sydeuropa 1700-tallet (Møntergården).
Fra middelalderen har man brugt k. i form af blokke - firkantede, trekantede eller runde og med en eller flere små skålformige fordybninger til krydderierne. I den sene middelalder og renæssancen laves k. ofte af majolika eller fajance og er udsmykket med bemalinger. En trekantet type er meget yndet, og den overlever længe i det folkelige miljø. I renæssance og barok bliver det almindeligere med k. af metal - gerne sølv eller tin. Renæssancens eksemplarer er undertiden med graverede mønstre og dekorer, barokkens ofte med drevne. Det almindeligste er nok k. med tre fordybninger, men man har dem også med flere. I 1700-tallet afløses k. for det meste af plat de menagen.