krydsfi'nér, finer af flere lag træ, hvis årer går vinkelret
på hinanden.
Tips:
At man kan få lyddæmpende og skudsikker krydsfinér.
At en af de absolut stærkeste typer af krydsfinér bliver
lavet af baltisk birk fra Østeuropa.
At brand-hæmmende krydsfinér er opfundet i Danmark.
Brand-hæmmende krydsfinér er lavet af bøgefinérer der er behandlet med
brand-hæmmende midler.
At vi her i Danmark mest bruger krydsfinér, der er lavet af
birk, bøg eller fyr.
At Danmark er iblandt verdens førende nationer når det
gælder form-spændte møbler.
Hvad er krydsfiner ?
Krydsfinér er store træplader der er lavet af mange lag af tynde
finér-plader der er blevet limet sammen på kryds og tværs.
Hvordan fremstiller man krydsfinér ?
Krydsfinér bliver lavet af mange lag af finér (skrællet finér). De tynde
finér-plader bliver limet sammen med lim. Finér-pladerne bliver lagt vinkelret
ovenpå hinanden (se tegning). Når fibrene i pladerne ligger vinkelret, bliver
krydsfinéren utroligt stærk og mindre udsat for svind end almindeligt tømmer.
Krydsfinér kan laves på mange forskellige måder, så det i
tykkelse og styrke passer lige til det, det skal bruges til. Nogle gange bruger
man 8 til 10 forskellige træsorter i én krydsfinér-plade. Oftest bruger man nu
kun 1 til 3. Der kan også være flere forskellige finér-tykkelser i den samme
plade.
Limning
I krydsfinér er det tit selve limen, der bestemmer, hvad krydsfinér-pladerne
kan bruges til.
Krydsfinér der er limet sammen med lim, der ikke kan tåle
vand, (urea-lim og lignende limtyper) bliver brugt indendørs.
Krydsfinér der er limet sammen med lim, der kan tåle vand,
(fenol-lim og lignende limtyper) bliver brugt udendørs.
Pladerne bliver limet i store maskiner. Her bliver de våde
finér-plader limet sammen og tørret under pres. Bagefter bliver pladerne skåret
til – og så er de klar til brug.
Krydsfinér består af:
To yderlag: De to lag af finér, der sidder yderst.
En masse mellemlag: De lag af finér, der ligger imellem
yderlagene.
Når man først har sat pladerne af krydsfiner op, ser man
ikke mellemlagene. Derfor behøver de ikke at være så kønne. De skal de først og
fremmest være lavet af træ der er stærkt og holdbart, og som har et lille
svind. Og så må det ikke være for dyrt.
Yderlagene lægger man til gengæld mærke til, når arbejdet er
lavet færdigt. Derfor er de to yderlag tit lavet af en finér, der ser ud som
man gerne vil have det.
En af de mest brugte krydsfinérer indenfor byggeriet er
Douglas-pladen. Douglas-plader har yderlag af smuk rød douglas-gran – og
mellemlag af stærk birk og fyr. Douglas-pladerne kommer fra USA og Canada.
Krydsfinér bliver brugt til et hav af
forskellige ting, f.eks:
Tagbeklædning
Ud- og indvendig beklædning af huse
Underlag til gulvbelægning
Lofter
Bundstykker og inddækning af vinduer
Møbler
Køkken-elementer
Køkken-elementer og mange andre ting af krydsfinér er ofte
beklædt med melamin eller laminat.
Melamin er et plastik-stof, der tåler høje varmegrader - og
det er jo ret smart i et køkken. Melamin er fuldstændigt glat og derfor let at
holde rent - og så fremstilles det i alle regnbuens farver.
Laminat er meget tynde finérplader og af og til
plast-produkter som melamin. De er limet sammen med harpiks-stoffer.
Hvilken krydsfinér skal man vælge ?
Når du står i tømmer-handelen og skal vælge imellem de forskellige typer af
krydsfinér, er det vigtigt at tænke på, hvad det er for en opgave du skal i
gang med.
Hvis en snedker f.eks. skal lave en flot kommode i
krydsfinér, vil han sikkert vælge en krydsfinér med et smukt yderlag, f.eks
teak, eg eller mahogni. Måske endda på både for- og bagside. Mellemlagene i
krydsfinéren til kommoden behøver ikke at have den helt store styrke, så de kan
sagtens være af en billig og ikke så stærk træsort, f.eks. fyr.
Hvis snedkeren derimod skal lægge krydsfinér-plader som
underlag for tæpper eller andre gulv-belægninger, er det vigtigt at
krydsfinéren er stærk. Mellemlagene skal derfor være lavet af f.eks. bøg.
Yderlaget vil blive dækket af gulv-belægningen, så det betyder ikke så meget om
det er smukt eller grimt.