Kulmile

Halvkugle- eller kegleformet træbunke, hvoraf der brændes trækul ved kulsvidning. Opbygges af regelmæssige lag af træstykker omkring en snæver skakt og dækkes med græstørv, kulsmuld og jord. Antændingen sker forneden, og træet forkuller som følge af den ufuldstændige forbrænding uden luftens adgang. Når forkulningen er tilendebragt, afkøles milen, hvorpå den tages fra hinanden. I bunden samler sig en del tjære og harpiks, som kan udvindes, hvorimod flygtige produkter som f.eks. træ- og eddikesyre går tabt. Brugen af kulmiler har været kendt siden oldtiden. I Danmark har de navnlig tilknytning til kulsvierne i de nordsjællandske skove. Ved trækulfremstilling er man i 20. årh. gået over til bl.a. destillation af træ i lukkede retorter, som opvarmes udefra og hvor også biprodukterne lader sig udvinde.