Marmor (græsk marmaros) krystallinsk kalksten fra det græske
fastland: pentelisk af blålig lød, og hymettisk, som er hvid eller blågrå fra
de græske øer: parisk, som er hvidblå, og naxisk, som er lysegrå; italiensk fra
Carrara.
Græsk ord, betegnelse for kalksten, som består af krystallinske kalkspatkorn (kalkspatmarnior) eller dolomitkorn (dolomitmarmor). Marmor er opstået ved en omdannelse af almindelig tæt kalksten, der er opløst og omkrystalliseret, det er kornet og har et glinsende brud. Kornstørreisen veksler fra art til art, og der findes mange forskellige typer og farvevarianter, som har fundet anvendelse til bygningsværker, skulpturelle arbejder, møbelplader, indlægningsarbejder etc. En del hårde smukke kalksten, der i karakteren nærmer sig marmor og kan poleres, men ikke har krystallinsk karakter, benævnes ofte marmor Ikke mindst fra Belgien kommer en del sådanne kalksten.
Marmor har vekslende gennemskinnelighed, nogle typer er kun kantgennemskinnelige, andre er det i langt højere grad, f.eks. kan det antikke pariske marmor være gennemskinneligt i tykkelser på helt op til 35 mm.