(1710-) er Tysklands ældste porcelænsfabrik, grundlagt af J. F. Böttger under protektion af August den Stærke. Den lå først kort tid i Dresden, og fra 1710-19 fremstilledes det røde Böttger-stengods, hvorefter det rene porcelæn, bemalet med klare lysende farver, fik overtaget. Det var i den såkalde Höroldt-periode fra 1719-31, hvis typiske mønstre var tyske blomster og løgmønsteret. 1731-63 lededes fabrikken af Johann Joachim Kändler, som gjorde den berømt med sine figurer og øvrige rokokoprægede porcelæn. Han efterfulgtes af grev Camillo Marcolini, 1774-1814, der ikke helt formåede at hævde fabrikkens nu erhvervede verdensry. Man begyndte at overføre billeder på varerne og at gentage gamle modeller. 1833-70 kom et nyt opsving under Gottlieb Kühn, der indførte glansforgyldningen. Stor berømmelse vandt også fade med kopier af Dresdner galleriets mesterværker. Porcelænet var af fremragende kvalitet, underglasurteknikken forbedredes, man havde stort held med et særlig tyndt hvidt porcelæn. I vore dage fremstilles hovedsagelig figurer efter 1700-tallets modeller samt fornemme brugsvarer.
Tepotte af Böttger porcelæn med kineseri-dekorationer. Meissen 1723-24 (ABR).
Europas ældste porcelænsfabrik. Den grundlagdes i 1710 i Dresden, men flyttedes allerede to måneder senere til Meissen.
Den første periode, Böttger-perioden varede til 1719. Man fremstillede her det røde stentøj, som Böttger først opfandt, men fra 1713 optoges tillige porcelænsfremstilling. Ganske vist var produktet endnu langtfra tilfredsstillende, hverken teknisk eller kunstnerisk. Man arbejdede mest med afformninger efter kinesiske figurer, europæisk sølvtøj etc., og skærven var gullig hvid.
Hoeroldts periode 1719-31 bragte derimod Meissen højt såvel kunstnerisk som teknisk. Man nåede frem til en fortrinlig hvid skærv, som kunne være ganske tynd i dertil egnede varer, f.eks. kopper, og den bemaledes med klare stærke farver. Det berømte løgmønster og de såkaldt »teutsche Blumen« kom til i disse år samt dertil kakiemondekorationer og romantiske landskaber. Efter 1725 begyndte man at indramme motiverne i gyldne barokkartoucher, og undertiden maledes motiverne monokromt violet eller sort.
I 1731 knyttedes Johann Joachim Kändler til M., og med ham oprandt den store skulpturelle epoke, som varede til 1763. De første skulpturer, han modellerede, var meget store, det var naturalistiske gengivelser af dyr og fugle, væddere, kalkuner, ådselgribbe etc., og medens nogle står ubemalede er andre med udsøgt polykrom bemaling. Først omkring 1740 gik han over til småfigurer. Det blev til såvel enkeltfigurer som grupper, bl.a. fra commedia del'arte, mytologien samt personificeringer af »årstiderne«, »kunstarterne« og »videnskaberne«, selvet abe-orkester måtte man have med. Farverne på disse figurer står stærke og unuancerede. Ydermere fremstilledes en lang række prægtige servicer, og også her kom den skulpturelle kunst ind i billedet, eftersom mange terriner udformedes som frugter, grønsager eller dyr, og tepotter kunne være gjort som liggende haner. Ellers var terriner, skåle etc. med påsatte hanke som grene yndede, og der forekom pousserede blomster. Blandt de berømteste stel fra perioden kan nævnes svanestellet til greve Brühl.
Et par elefanter, J. J. Kändler. Meissen, 1741 (ABR).
Omkring 1740-45 slog rokokoen for alvor igennem på porcelænet, og motiver til dekorationerne hentedes fra franske malere som Watteau, Boucher og Lancret. Bl.a. prydes mange snusdåser, kopper etc. med fornemt miniaturemaleri.
Meissen-terrin udformet som en høne med kyllinger. 18. årh, (ABR).
I 1764 overtog hofmaleren C. F. Dietrich den kunstneriske ledelse, og under ham gik man over til klassicistiske former, hvor guirlander, bånd og medailloner spillede en væsentlig rolle både som plastiske og som malede dekorationer. Kvaliteten var dog hverken kunstnerisk eller teknisk på højde med regencens og rokokoens. Man lavede figurer »velfriserede« og nydelige samt med rig anvendelse af kniplingsværk, som fremkom ved, at egnet stof - f.eks. gaze - dyppedes i porcelænsmasse. Når figurerne brændtes, foraskede stoffibrene og forsvandt, kun porcelænsskallerne blev tilbage. Der udførtes en del figurer og buster i biscuit.
J, J, Kändler. Spurvehøg på træstub, Meissen 1734 (ABR).
1774-1814 var greve Camillo Marcolini M.'s direktør. Man arbejdede i hans tid stadig med klassicistiske former, og der dekoreredes ofte med grisaille og guldmaleri. Man optog i øvrigt en stor produktion af daglig-porcelæn ofte med blå underglasur dekorationer. Forrige århundrede bød ikke på kunstneriske fornyelser. Man arbejdede i stort omfang med reproduktioner af ældre figurer.