Michelangelo Buonarroti

ital. billedhugger, maler, arkitekt og digter (1475-1564). Blev uddannet sammen med Ghirlandaio og påvirkedes af antikkens skulpturer såvel som af Donatello og Jacopo della Querca. Han arbejdede skiftevis i Firenze og Rom, hvor han slog sig ned. i 1534. Han udtrykker i sin kunst de åndelige kvaler hos et menneske splittet af kompromiset mellem den levende tro og renaissancens verdslige element. Idet han indførte bevægelsen i renaissancens rolige former, var han med til at frembringe barokkens kraftfulde uro. På den anden side berigede han den flurentinske tradition med noget af den romerske monumentalitet.
Skulptur: Ved hjælp af elementer lånt fra oldtiden og omdannet i en personlig magtfuld og sikker stil, forenede han den klassiske enkle renhed med en patetisk følelse, som voksede og nåede det sublime. Blandt hans første skulpturer kan nævnes "Kentaurernes Kamp" og "David" (begge i Firenze). "Skt. Matthæus" er den eneste af de tolv apostle i Firenzes domkirke, som er bevaret. Af gravmælet, som pave Julius II. lod ham skabe, er bl.a. bevaret de store skulpturer af "Moses" (Rom) og af "Slaverne" (Louvre). Blandt hans øvrige arbejder kan fremhæves "Pieta Rondanini".
Maleri: De samme egenskaber genfindes i hans monumentale kompositioner. Stormende, med kraftige farver, bemærkelsesværdigt præcise i tegningen, viser de en trængsel af mennesker, trukket afsted i en hvirvlende malmstrøm, fremstillet med en intens dramatisk myndighed. Hans hovedværk er loftsmaleriet i Det sixtinske Kapel, udført på pave Julius II.s befaling. Det viser scener fra Genesis, omgivet af en hel verden af profeter og sibyller, samt motiver fra Dommedag.
Arkitektur: Hans bygninger, hvori han viderefører Bramante's tradition, afspejler hans storstilede kunstopfattelse. Hovedværket er kuplen over Peterskirken i Rom. Blandt hans øvrige værker kan nævnes Mediciernes bibliotek i Saint-Laurent klostret i Firenze og planlægningen af Den kapitolinske Plads i Rom.