Middagsbeholder af tin. København 1824, Mester J. Lorenz Bentzen (ABR).
En række sammenhørende skåle af metal eller keramik, de er cylindriske eller firkantede, og medens den nederste skåls sider går lige ned, snævrer de øvrige en smule ind lidt over bunden, så de kan passe ned i hinanden. Man kender sæt på fra to og op til seks skåle. Hver skål har i siderne to modstillede horisontale hanke, gennem dem trækkes et bånd eller en rem, der bindes eller spændes sammen over låget, så hele systemet låses fast sammen - der er så en løkke foroven, som sættet kan bæres i. middagskanon: et bord-solur, hvorpå der tillige er opbygget et stativ med et brændglas. Under brændglasset er anbragt en model-kanon, hvis tændsats befinder sig netop i glassets brændpunkt. Når klokken er tolv, rammer solstrålerne fængkrudtet, hvorefter kanonen går af med et knald. Typen har været kendt siden renæssancen og brugtes tillige en del i forrige århundrede.