mosa'ik (fra latin (opus) musaicum, arbejde som har med
muserne at gøre) dekoration sammensat af små farvede sten eller glasstifter.
Væg- eller gulvdekoration, fremstillet af små farvede glasstykker, marmorstykker eller andet materiale. Denne teknik, som man har fundet spor af i Mesopotamien fra slutn. af 4. årtusind f. Kr., og som også brugtes i Grækenland, nåede et højdepunkt i romertiden. Den anvendtes først som gulvbelægning og gik derefter over til i højere grad at anvendes som vægdekoration. Man skelner mellem en geometrisk stil (opus tesselatum) og en billedstil (opus vermiculatum), som ofte kombineredes. Fra Byzans og Ravenna kendes berømte mosaikker, og denne tradition fortsatte middeialderen igennem i Italien, Byzans og påSicilien. Det er bemærkelsesværdigt, at mosaikkerne i arabiske moskeer ofte er påvirket af Byzans.
Billede eller mønster sammensat af små brikker af forskelligt farvede natursten, glaserede keramikbrikker, glas stifter etc. nedlagt i cement. Har været kendt siden oldtiden som væg- og gulvbeklædning.