Ny Louis seize

det siger næsten sig selv, at da man i anden halvdel af forrige århundrede skulle gentage praktisk taget alle kendte stilarter, måtte der også en ny-nyklassicisme til, det blev stort set til en ret tro kopi af Louis seize-stilen, og man afstod fra at omkomponere ret meget på den. Denne n.L.s. holdt sig mest til stilkopier, den blev vel nok den af efter-stilarterne der gjorde sig mindst gældende, til gengæld holdt den sig langt op i dette århundrede, hvor mange stadig fandt, at en salon il la Louis seize var toppunktet af elegance. Man var måske nok for tilbøjelig til at rutte mere med forgyldningen, end tilfældet havde været i den rigtige Louis seize. Ellers er disse møblers hovedskavank gerne, at deres samlinger ofte er svage, og at man har erstattet sammentapninger med pløkninger.