Okseblodsglasur - sang de boeuf - lang yao

Rød kobberglasur på kinesisk porcelæn. Den optræder først under Ming dynastiet (1368-1643), men går atter i glemmebogen, den genopdages imidlertid under kejser K'ang Hsi (1662-1722).
O. er en flydeglasur, den er altid fint krakeleret og ses ikke mindst anvendt på buede kar såsom flasker og vaser, hvor den åbenbart bedst kommer til sin ret. Et ejendommeligt træk er det, at den på gode stykker altid er flydt væk fra den øverste kant, som ligger rent hvid, samt at man under K'ang Hsi formåede at standse nedflydningen i en lige kant omkring standrand eller fod, så der også forneden kom en hvid kant - dette sidste lykkedes aldrig siden, og man kan bl.a. kende senere eksemplarer på, at de forneden har en ganske jævn hvid kant ligesom den foroven. På senere kopier har man søgt at skabe noget tilsvarende ved at bortslibe en glasurrand forneden, men det kan ses.
O. falder meget forskellig ud, selv på samme stykke, den lægger sig ikke lige tykt overalt, hvilket giver et meget charmerende farvespil, der kan gå fra blodrød til kirsebærrød. Grønne pletter betragtes ikke som en fejl det gør derimod grålige eller gråblå striber, som næsten altid viser, at man står over for en senere kopi. I forrige århundrede eksperimenteredes der med o. på Sèvres fabrikken, og i vort århundrede er den »genopdaget« på Den kongelige Porcelainsfabrik.