papmaché [papmarsje] (fra fransk papier 'maché, tygget
papir) opblødt papir med bindemiddel, så det kan formes.
Papmachéstol med lak og forgyldning (Kunstindustrimuseet).
Betegnelsen kommer af det franske papier mache; som betyder tygget papir. Oprindelig er papmaché en asiatisk opfindelse, som imidlertid allerede i barokken får en ikke ringe betydning i Europa.
Papmache fremstilles således, at papirmasse koges i vand, til den er ganske opblødt. Den herved fremkomne grød æltes med drøje- og hærdestoffer som ler og kridt, hvorpå man tilføjer lim eller klister. Papmaché kan nu presses i forme af gips, metal, træ eller keramik, der er fedtet godt ind, og efter at være tørret, hvilket er en ret langsommelig proces, er papmaché hård og kan poleres op. Papmaché har været brugt til billed- og spejlrammer, til ildskærme, æsker, skrin, bakker, ja, selv til stole og bordplader.
Ydermere har man formpresset ornamenter i papmaché og brugt sådanne i stedet for stuk, da papmaché er et langt lettere og dertil sejere materiale. På grund af papmaché's ringe resistens over for vand og fugt, lod man det som regel fernisere, og den triste grå overflade dækkedes naturligvis under maling eller forgyldning. I det victorianske England spillede møbler - bl.a. stole af papmaché en væsentlig rolle.