peli'kan, middelalderligt symbol for opofrende kærlighed,
fordi pelikanen efter Fysiologus hakkede hul på sit eget bryst for at nære sine
unger med sit eget blod.
Loftsfugl i form af en pelikan med unger på bugen. Sydslesvig (Nationalmuseet).
Symbol på opofrelse - et sindbillede, som antagelig stammer fra middelalderen. Man har set pelikan fodre sine unger og i den forbindelse opgylpe fisk i næbposen, den gør i samme forbindelse nogle nikkende bevægelser med hovedet, hvilket kunne give udseende af, at den hakkede sig selv i brystet. Denne adfærd er blevet misforstået, og man har ment, at pelikanen hakkede sit bryst til blods og fodrede ungerne med eget blod. Af samme grund kom pelikan også til at stå for Kristus i forbindelse med nadvermåltidet.
Pelikan-figurer optræder undertiden som lykkebringere, man har haft dem udskåret i træ gerne med tre små unger siddende på brystet og med udbredte vinger.