perga'ment, (fra bynavnet Pergamon i Lilleasien), gede-,
fåre- eller kalveskind tilberedt til skrivemateriale, afløste i 300-tallet
papyrus.
Dyrehuder, der er blevet tilberedt således, at de uden egentlig at være garvede kan bruges til bogbind, trommeskind, som skrivemateriale etc. Det siges at produktet har fået navn efter byen Pergamon i Lilleasien. Pergament har været brugt siden oldtiden og er forfærdiget af huder af kalv, æsel, geder og lam. Efter udblødning, afhåring og skrabning udspændes huden stramt i en ramme, her skrabes den tynd og slibes med pimpsten. Skal pergament bruges til at skrive på, må den have en efterbehandling bestående i en fin-afslibning i forbindelse med linolie. Gamle bogbind er ofte af pergament, ligesom gamle dokumenter ofte er udfærdiget på dette materiale. - Det var almindeligt, at pergamentsrester blev nedkogt til snedkerlim f.eks. til finere møbler.