Petroleumslampe

i ældre tid kaldtes petroleum stenolie, og i forrige århundrede begyndte man at bruge det til lamper. Det er såtyndtflydende, at det let trænger op i vægen, hvorfor man ikke behøvede at bekymre sig så meget om, hvor denne var anbragt i forhold til beholderen, som rummede brændstoffet. Man kom også uden om alle sindrige pumpesystemer, som man havde kendt fra olie lamperne.
P. kendes i både bord- og hængernodelIer, og der er enten en rund kuppel omkring væge stedet eller en glasskorsten. Meget brugte var typer til ophængning på en væg, De har gerne en messingreflektor bag vægestedet. Hængelamperne er ikke sjældent overdådigt udformede med en ornamenteret, kraftigt malet skål af keramik, skærm behængt med glasperler og kæder af messing eller støbt metal med bronzering. Ogsåenklere eksemplarer med udhuggede messingarme, beholder og ophængskæder i samme materiale kendes. Også bordlamper er der mange af, de har gerne støbt fod med bronzering, men eksemplarer af messing kendes også, de har et vist lysestagepræg, medens de støbte gerne er mere fantasifulde, f.eks. som en mand eller kvinde, der på hovedet og støttet med armene bærer en slebet eller formpresset glasbeholder til petroleum. Over denne kommer så væge sted og skorsten, og for at gøre lyset blidt, kan der være en kuppel af materet glas eller opaline.