Piletræ

kendes i over 200 arter, og veddet har noget nær de samme egenskaber, det er groft, næsten svampet, let, blødt og har tydelige årringe. Splint og kerne går ud i et, farven er grålig til brunlig.
P. ved har været anvendt til folkelige møbler, f.eks. til kubbestole, fordi det var ret let at udhule en p.-stamme. Det var nødvendigt at gøre noget særligt for at beskytte det bløde træ, og derfor varmede man det undertiden op og indsmeltede bivoks, eller man malede det. P. arbejder ikke, derfor kunne det bruges til intarsia, til lettere billedskærerarbejder, som skulle males og forgyldes samt til skåle, der naturligvis ligeledes måtte »forsegles« med bivoks.
En helt anden anvendelse af p. er til fletværk: De unge, tynde, seje vidjer blev i flækket tilstand brugt meget tilløbbinding, og hele var de ypperlige til kurvefletning, ligeledes flettede s der gærder af unge, lange pilegrene.
Hængepilen, som stammer fra Kina, er blevet et sorgens symbol i mange lande. Den ses ofte afbildet på sørgesmykker etc.