portechaise [pårtesjæ.s] (fransk af porter, bære og chaise,
stol) bærestol.
Portechaise; Betegnelsen er sammensat af de franske ord for bære - porter og stol - chaise. Har været kendt siden oldtiden, og langt ned i 170O-tallet var det almindeligt, at standsperson er lod sig bære rundt i portechaise, fordi vejene var så elendige, at det var en lidelse at køre på dem og byens gader så smudsige, at man ikke kunne gå på dem uden at få tøjet ødelagt. Almindeligvis var det to mænd, som bar portechaise, men man har også kendt eksemplarer, som bæres af to eller fire heste.
De portechaise som antikvitetssamlere kan komme ud for, er næsten alle fra 1700-tallet og fra begyndelsen af forrige århundrede. De består af en lille kabine med sæde til en person, er udenpå betrukket med voksdug eller læder, hvis de da ikke er lakbehandlede. På hver side samt i fronten (sjældnere i bagvæggen) er der ruder, så passageren kan se ud. Indvendig er bedre portechaise polstrede og betrukket med fint klæde. På hver side af portechaise er der to svære metalbøjler hvorigennem bærestængerne blev stukket.
