Portrætkunst.

Et portræt er en gengivelse af en person, malet, tegnet, graveret eller formet som en skulptur. Fra oldtiden til slutningen af gotikken blev portrætter næsten udelukkende fremstillet i forbindelse med gravmonumenter for at erindre om afdøde. I Grækenland udfoldede portrætkunsten sig i den hellenistiske periode (f.eks. skulpturen af Pyrrhus, Nationalmuseet i Neapel). I Rom giver talrige buster og mønter et billede af republikkens og kejsertidens mennesker. Fra de første århundreder e. Kr. kendes nogle portrætter fra Fayoum (Ægypten), usædvanligt udtryksfulde og malet på træ af græske kunstnere.
Efter ikke at have været anvendt i flere hundrede år, genopstår portrætkunsten igen i slutningen af gotikken. I XIII. årh. er giverne af altertavle r ofte portrætteret, og i kirkerne afbildes også grundlæggerne,
I XV. årh. virkede især van Eyck og van der Weyden i denne genre. Nuno Goncalvez begyndte at male portrætter af den kongelige familie, hoffet og gejstligheden, og i Frankrig har Jean Fouquet bl.a. afbildet Karl VII. og Agnès Sorel.
Renaissancen har efterladt en imponerende mængde portrætter af skribenter, kunstnere, adelsmænd, gejstlige og store reformatorer: i Italien Dante og Julius II (Rafael) og Charles Quint (Tizian), i England Henrik VIII og Erasmus af Rotterdam (Holbein), i Frankrig Karl IX (Francois Clouet) for blot at nævne nogle eksempler, Herefter gav næsten alle malere og billedhuggere sig af med at lave portrætter, hver i sin personlige og sin tids stil. I XVII. årh. skabte Bernini nogle berømte buster, af hvilke kan nævnes en af pave Paul VI., og i malerkunsten kan man f.eks. pege på et berømt portræt af Descartes (Frans Hals) og et selvportræt af Rembrandt (Berlin). Det XVIII. årh. er kendetegnet af Goya's ubarmhjertige kunst: portrættet af Carlos IV og den kongelige familie. I modsætning hertil ser man Quentin de La Tour's fine pasteller. Vi kan videre opholde os ved David's charmerende billede af Mme Seriziat og hendes datter og af M. Gerard med sin familie, og vi kan se, hvorledes romantismen genspejles i Delacroix' selvportræt. Blandt impressionisterne er de mest bemærkelsesværdige portrætmalere Renoir, Gauguin og van Gogh. Endvidere må nævnes Cezanne og Modigliani samt billedhuggeren Rodin (f.eks. Balzac-busten). Også Picasso og Juan Gris har malet berømte portrætter.