Rapierfæste med gennembrudt parerskål. Renæssance (Tøjhusmuseet).
En kårdetype, som udvikles omkring 1500 i Spanien, den optræder med forskellige parerbøjler og skåle. Tidlige r. er dobbeltæggede og både beregnet til hug og stik, selvom de så udpræget egnede sig bedst til det sidste, efterhånden opgav man derfor også den skærende klinge og gjorde r. til et regulært stikvåben. R.'s fæste er særdeles kort, og når man fægtede, holdtes tommel og pegefinger under parerstængerne, så de var meget udsatte, det medførte, at man måtte bygge et system afparerbøjler ned under parerstængerne, og de voksede på visse modeller sammen til mere eller mindre dybe skåle. R. fra 15- og 1600-tallet er udstyret med en særdeles lang, ret tung klinge, og foroven, hvor den går over i fæstet, er der et afrundet uskarpt stykke, så man ikke skærer fingrene, der jo holdes under parerstængerne, det kaldes ricasso.
Siden aftager r. både i længde og tyngde og ender som en let duelkårde, den ledsages undertiden af en venstrehåndsdolk.