regence [resjangs] (fra fransk La Regence, regentskabet
1715-23) stil i rumsindretning og kunsthåndværk på overgangen mellem barok og
rokoko.
Regence: Sen-barok begyndende omkring 1710 og gående over i barokken omkring 1730-35, man kalder den også bånd-barok, fordi bånd og akanthusranker med klokkeblomster hørte til dens væsentligste ornamentik. løvrigt er muslingeskallen et meget væsentligt ornament. Regence var en udpræget interiør-stil, dens stole er med høje rygge med elegant svunget kopstykke, og måske svajer agterstaffene også ind på midten, i øvrigt er ryggen mestendels lukket og polstret, og det samme gælder sædet - benene er let cabriole. Skabe, rammer m.m. præges af de lette akanthusranker og muslingeskallerne, og noget af det svulstige fra den klassiske barok går af dem. Den såkaldte berain-ornamentik er meget anvendt. Regence er opkaldt efter Philippe af Orleans, Louis XIV's bror, som regerede Frankrig fra solkongens død og til Louis XV blev konge i 1723.