Sandsten

en stenart, der består af runde eller skarpe korn, som hovedsagelig er af kvarts. Kornene er sammenkittede af forskellige bindemidler, det kan f.eks. være kiselsyre eller kalk, og stenen vil da være hvidlig eller grålig. Drejer det sig derimod om jernoxyd bliver s. rødlig eller gullig, medens andre jernforbindelser kan give s. en grønlig farve. Man har bl.a. fået kiselsandsten fra Pirne, Cotta samt Königstein i Sachsen. En del af disse s. er meget hårde og har bl.a. fundet anvendelse til møllesten. Kalksandsten, som ikke er så hård, har fundet anvendelse som bygningsmateriale, til billedhug" gerarbejder etc.
Lersandsten har leret bindemiddel og findes flere steder, den brogede s. fra Vogeserne, Thüringen og andre steder er lersandsten og den har været anvendt til møllesten, bygningsmateriale, slibesten, ildfaste sten og til skulpturelle arbejder.
Grønsandsten forekommer i Sachsen, Schlesien, Böhmen og Westfalen, den har kalkagtigt, leret bindemiddel, og den grønne farve skyldes korn af glaukonit. Grønsandstenen er ikke mindst anvendt til arkitektoniske udsmykninger og som byggemateriale, men den har også været brugt til skulpturelle arbejder.
Såvel i Norge som i Sverige og på Bornholm findes rige sandstensforekomster. - En ganske ejendommelig form for s. er den såkaldte kvadersandsten, som bl.a. findes i Sachsen, den forekommer i skarpt adskilte lag som tillige med mellemrum er gennemtrængt af lodrette revner, og når man bryder den får man den derfor ud i firkantede blokke, den har været en del anvendt herhjemme, og blandt de øvrige s. der førhen brugtes mest i Danmark kan nævnes Bremersandsten, gotlandsks., Cotta og Pirna s.