Scabello

en taburettype, som dukker op i Italien i 1400-tallet, den kan være med tre eller fire ben indtappet i sædepladen eller med to - ofte rigt udskårne bukke. Nogle scabelli har en ret høj, kasseformig sarg. En s. med ryg kaldes s. il dorsale, og ryggen vil ofte være smallest forneden, hvorefter den opad breder ud i vifteform. Som resten af møblet kan den være rigt udskåret, f.eks. med hermer på siderne. Ofte er ryggen uden at være gennembrudt opdelt i to afsnit af en midterribbe meden korresponderende ribbe påhver kant. Måske er der foroven et kopstykke. Især i senrenæssancen er disse s. overdådigt udskårne og evt. med både bemaling og forgyldning, man ser tillige rygge, som er skåret ud i en stor vrængmaske, således at de kommer bruskbarokkens frembringelser nær. Sædepladen kan være firkantet, rund, oktogonal eller tunget, evt. er der på midten en fordybning til en pude. S. bredte sig fra Italien til tysk og fransk område. Hos overklassen bevarer den populariteten den tidlige barok ud og fortsætter derefter som folkeligt møbel til op i vort århundrede.