En våbentype, som kendes fra omkring midten af 1400-tallet og ved midten af 1500-tallet opnåede sin højeste popularitet. Den brugtes da både af civile og militære. S. er tveægget, klingen er bred, ret kraftig og buer jævnt indad mod spidsen. Fæstet ender foroven og forneden i en T-formig udvoksning. Skeden er ofte overdådigt udsmykket med reliefarbejder og af ædelt metal, ikke sjældent er det bibelske eller allegoriske motiver, der ses, og berømte kunstnere som Hans Holbein d. y. vides at have givet forlæg til sådanne skeder, hvorfor våbnene også undertiden kaldes holbeindolke. Normalt er der foran på skeden lommer til to små biknive.