sepia (græsk) pigment i oldtiden fremstillet af væske fra
blæksprutten Sepia officinalis, fra sort med svag olivenlød til rødbrunlig.
Foto: Sepia Merculiano
1. Blækspruttens sekretion; brunlig substans, som opløst i vand har været brugt siden XVIII. årh. til tuschtegning. Vandfarve, der er udvundet af den brunlige kamouflagevæske, der findes hos blæksprutter. Tonen ligger fra det rødligt- eller olivenbrune over til det sortbrune. Sepia bruges meget i forbindelse med tegninger.
2. Betegnelse for selve tegningen.