slavisk skifte = polsk skifte.
Illustration: Typer af skiftegange i murstensforbandt: a.
Munkeskifte, b. Munkeskifte, c. Slavisk/Polsk
skifte, d. Vekselskifte - krydsskifte, e. Vekselskifte - blokskifte, f.
Hollandsk skifte.
Slavisk skifte / Polsk skifte (én løber, én binder) kan i
modsætning til munkeskiftet kun oplægges efter ét system, og henføres i Danmark
ofte til middelalderens sidste del. Således benævnes det også ’yngre
munkeforbandt’ foruden ’vendisk skifte’. Polsk skifte var dog allerede i brug i
1200-tallet, bl.a. i Nordlunde Kirke på Lolland, og er næppe introduceret meget
senere end teglstenskunsten. Ligesom munkeskiftet blev polsk skifte udfaset i
løbet af 1500-tallet, men endnu 1590 anvendtes det i koret på Valløby Kirke på
Stevns.
Også brugen af polsk skifte kan have været afhængigt af
håndværkernes faglige baggrund, men en nøje overvejet konstruktiv anvendelse
kan ikke udelukkes, da skiftegangen indeholder langt flere bindere end
munkeskiftet og dermed danner et stærkere murværk. Når den befæstede herregård
Gl. Estrups vestfløj omkring 1500 udførtes i munkeskifte mod gården og polsk
skifte mod angrebssiden, kan det tillægges, at netop denne side skulle være
særlig modstandsdygtig; med de mange bindere var det polske skifte dyrere i
brug end munkeskiftet, og kan derfor være blevet rationeret. Denne kalkulerede
brug genkendes i flere af Den tyske Ordens borge i Polen, som har de nedre
partier udført i polsk skifte og de øvre i munkeskifte. Det polske skifte har
herhjemme langt fra samme massive udbredelse som munkeskiftet. Muligvis har det
kun spillet en større rolle på Fyn, hvor skiftegangen hyppigt indgår i
senmiddelalderligt kirkebyggeri.