Smørkærner

en meget primitiv type s. er den såkaldte vuggekærne. Den er et aflangt trug med låg, og den kan hvile på et par gænger eller hænges op i et par tove, den skubbes så frem og tilbage, så fløden skvulper rundt, og hermed bliver man ved, indtil der er dannet smør.
Stampekærnen kendes også uhyre langt tilbage i tiden, man kan bl.a. se den på middelalderlige kalkmalerier, i vore kirker. Almindeligvis er s. af bødkerarbejde, men man har den ligeledes i metal - ja, endog lertøj.
Gennem kærnens låg går et hul med en stang, og stangen ender i en plasker bestående af et kors eller en plade med store huller. For at fløden ikke skal sprøjte for højt op under kærningen, er stangen undertiden ført gennem en kegle - et såkaldt kærnehorn eller en kringel - som ligger løst på låget. Ydermere har en del kærner en høj kant rundt om låget og et lille hul i det. Man sikrer sig derved, at opstrømmende fløde løber tilbage i kærnen i stedet for ned på gulvet.
En type, som ligeledes har været en del brugt, er svingkærnen. Her har man i et bødkret kar anbragt en akse hvorfra udgår nogle skovle, og når der drejes rundt på et håndsving, sættes fløden i så stærk bevægelse, at der dannes smør.