Snekke

antagelig lidt før 1500 fandt man efter sigende i Frankrig - på et fortrinligt og siden meget brugt hæmværk til fjederure, nemlig s. - et kegleformigt legeme med en snoning opad som på et sneglehus. Fra urets fjederhus overførtes kraften til s. først via en tarmsnor og efter 1625 ofte af en stålkæde, som viste sig mere driftsikker.
Denne snor eller kæde vikledes under optrækning af uret omkring s., således at fjederen først kommer til at trække på den smalleste del af s., hvilket byder på den største modstand. Efterhånden som fjederen løber ud, trækker den mere og mere af snoren (kæden) af s. Derved virker den på en stadig bredere flade og får således lettere ved at drive s. rundt.
En s. der er vel afbalanceret i forhold til fjederens kraft, er et overmåde pålideligt hæmværk og bruges den dag i dag i søkronometre, hvoraf man forlanger den største præcision.