stålstik, udført i samme teknik som kobberstik, men på
jernplade. Det er ikke muligt at tage mere end 400-500 aftryk af et kobberstik, førend pladen er opslidt, og når man skulle lave stikkene i større oplag, meldte der sig således problemer. Man søgte derfor at erstatte kobberet med et hårdere materiale, og standsede ved stål. Man kunne nu uden vanskelighed trykke billeder i tusindvis, de blev blot ikke så smukke som kobberstik, men kom til at stå underligt hårde og unuancerede.
Senere - i forrige århundrede - har man fundet frem til ad galvanisk vej at belægge pladen til tryk af kobberstik med et ganske tyndt lag stål, så den får stor holdbarhed men produktet beholder det meste af kobberstikkets fornemme karakter. De første graverede s.-plader optræder i 1700-tallet. Trykkemetoden er som ved kobberstik.