To tedåser af sølv. T.v. af mester Asmus Fridrich Holling, København 1729, t.h. af mester Claus v. Acken, Glückstadt 1740-50
Allerede i 1600-tallet kendte man særlige t. eller teflasker i Europa. Ideen havde man hentet hos kineserne. T. adskiller sig fra kaffedåserne ved at have en kort trang hals, som skal hindre at bladenes bouquet og aroma går tabt, når man åbner.
Dobbelt tedåse af tin med graverede empire-mønstre. Siderne ligeknækkede (Koldinghus).
Man har t. i mangfoldige materialer og forskellige udformninger: blandt metallerne forekommer ikke sjældent sølv, og eksemplarer fra barok og rokoko kan være med rige drevne dekorationer, med knækninger og vridninger, men også ganske enkle, glatte eksemplarer forekommer i betragteligt tal. T. af kobber og messing har indvendig fortinning, og tindåser har givetvis ikke været sjældne - det er de desværre nu, de fleste er nemlig i sin tid gået til omsmeltning. Selv de ganske glatte runde køkkendåser er i dag meget efterspurgte.
Fornemme emaillerede eksemplarer med rokokomalerier efter Boucher m.fl., strøblomstdekorationer og rent ornamentalt maleri kendes bl.a. fra Battersea i England.
Inden for keramikken indtager t. en særstilling, i kraft af deres beskedne størrelse var de velegnede som forsøgsstykker, og i mange tilfælde er de første genstande i et nyt materiale netop t. Man har dem således i stengods, stentøj, lertøj, fajance, blødt og hårdt porcelæn, også glas - såvel klart som opaline har været anvendt. T. var blandt de første keramiske genstande, der prydedes med overføringstryk i midten af 1700-tallet.
Se fx dobbelt tedåse af tin med graverede empire-mønstre og siderne ligeknækkede på Koldinghus.