Træ er et populært byggemateriale. Det kan benyttes til næsten alt, og er nemt at forarbejde og genanvende, hvilket gør det særdeles egnet til brug for amatørhåndværkeren. Desværre behandles meget træ forkert - eller slet ikke - og betydelige værdier går tabt hvert år. Træ er et naturmateriale og må behandles som sådant.
Træbeskyttelse er ikke kun tryk- og vakuumimprægnering eller påstrygning af forskellige mere eller mindre egnede midler, men specielt et spørgsmål om beskyttelse af konstruktionen. Det første kan udsætte problemerneom end meget lang tid - medens den konstruktive beskyttelse kan få træet til at holde.
Træets værste fjender er brændeovne, fugt og insekter. For høj fugtighed medfører på et eller andet tidspunkt råd- og svampeskader, hvorfor der altid skal være god ventilation for at opnå hurtig udtørring hvis træet bliver vådt.
Desuden skal alle materialer, murværk, beton, træ, osv. være tørre før brugen, dvs. at fugtindholdet skal være tæt på den vægtfugtighed som træets placering, ude eller inde, betinger.
Træ skal altid isoleres fra andre materialer der kan absorbere fugt, specielt fundamenter og murværk. Isoleringen sker ved en damptæt membran af tjærepap, ved påstrøget tjære eller et andet egnet vandtæt og holdbart produkt.
Fra gammel tid har man flækket træet efter det naturlige åreforløb, hvorved der opnås en mere modstandsdygtig overflade uden svindrevner og splinter. Dette udnyttes stadig ved træ til udendørs brug som stolper og stråtagets kragetæer.
I dag leveres alt træ som savskåret, hvor savværket har bearbejdet tømmerstokken med forskellige save, der hver afsætter sit specielle savspor på træet. Det er således muligt at se om stokken er blevet splittet af en ramsav, rundsav eller en planreducermaskine. Opsplitningen foregår efter et ganske bestemt mønster, så de største dimensioner kommer fra det midterste af stammen. Træet svinder på forskellig måde, alt efter den oprindelige placering og åreforløbet.
Skæres kun sidebrædderne af tømmerstokken, fremkommer tømmer, der ofte har mere vandkant end andre savvarer, uden at dette dog ændrer træets styrke væsentligt. Det meget benyttede halvtømmer er midterkløvet tømmer.
Indtil 1970 dannede det britiske målsystem, tommer og fod, basis for dimensions-angivelserne i den skandinaviske trælastproduktion. Fra 1970 blev metersystemet den officielle angivelse for henholdsvis længde- og tværdimensioner . Det gamle system blev overført til de nye mål, således at f.eks. 19 mm blev afløseren for 3/4", osv.
Prisen for træ er ikke direkte proportional med træmængden, men afhænger af efterspørgsel og bearbejdningsgrad - samt naturligvis kvaliteten.
I Finland og Sverige, de førende skandinaviske træeksportlande, benyttes nogenlunde ensartede retningslinier for kvalitets sortering efter følgende hovedfaktorer:
Knaster, barklag, vækst, harpikslommer, vandkanter, råd, insektangreb og blåsplint. Træet opdeles i seks kvalitetsklasser, der i praksis i Danmark er blevet til tre. Usorteret, kvinta og udskud.
U/S usorteret / Kvinta / Udskud
Prima Sekunda Tertia Kvanta / Kvinta / Seksta
Det er således muligt at få prima træ ved at sortere den usorterede stabel, hvilket normalt koster ekstra, idet denne stabel efter et stykke tid ikke er til at kende fra kvintastabelen.
Det er naturligvis uhyre vanskeligt at udforme nøjagtige kvalitetsbestemmelser. Normalt danner et skøn grundlaget, men en ny sorteringsbestemmelse, baseret på træets styrkemæssige egenskaber, er ved at vinde indpas.
Ådring: (tysk Ader: åre), malet efterligning at årerne i naturtræ. Malet gengivelse af naturtræ eller mere fri fantasi over motivet. Det var ikke mindst de fornemmere træsorter, man stræbte efter at kopiere på denne måde, og det var ikke usædvanligt, at man »forbedrede« et fyrretræsskab ved at ådre det som eg. Fra barokken og fremefter blev ådring en meget brugt dekorationsform.