Træflaske omvundet med flækkede vidjer (Kulturen, Lund).
Eftersom træ er tilbøjeligt til at suge vand og derved udvide sig, men til gengæld skrumper, når det atter må afgive fugten, er det indlysende, at det normalt ikke er det ideelle materiale til flasker. Der findes imidlertid undtagelser herfra, træsorter som arbejder uendelig lidt, hvilket bl.a. gælder morbær og pokkenholt. Allerede i renæssancen opdrejede man smukke flasker af sådanne træsorter, og mange af dem har overlevet ned til vor tid uden en revne. Man har ligeledes til tider betjent sig af masUf, som er ret stabilt, og flade feltflasker af træ forekommer ikke sjældent. Undertiden har man søgt at modvirke sprækningstendenser hos ikke helt sikre træsorter ved at omvikle flaskens korpus stramt med vidjer.
Bødkrede flasker forekommer i ikke helt ringe tal, man har naturligvis helst valgt en skulderløs type, da man næppe kunne forvente, at en skulderflaske ville blive tæt. Båndene på en sådan flaske kan være simple vidjer, men man kender også eksemplarer med bånd af messing, kobber eller endog sølv.