Tri'ton (græsk) havguddom, halvt menneske, halvt fisk. I den græske mytologi havgud, fremstillet med fiskehale og undertiden hestekrop. Motivet er ofte brugt i fresker, mosaikker og antikke skulpturer og blev genoptaget af renaissancens kunstnere (f.eks. Berninis Triton i Rom).
Græsk havguddom med menneskeoverkrop og en eller to fiskehaler, er søn af Poseidon og Amfitrite. Ses bl.a. på kunstværker fra renæssance og barok, ofte sammen med delfiner og holder evt. et horn i form af en lang snoet konkylie, se tritons horn. Man har udlagt det som et drikkehorn, snarere skal det måske dog opfattes som et musikinstrument gennem hvilket guddommen giver sig til kende.