Urnøgler

til standure m.m. som drives af nedsynkende lodder, er en nøgle ikke det rette instrument, når lodderne skal vindes op; man bruger her i stedet et håndsving af jern og - sjældnere - messing, armen kan være dekoreret med forskellig ornamentik, f.eks. rocailler, men som regel er disse sving ret enkle. Det samme gælder nøgler til større ure med fjedertræk, dog forekommer der eksemplarer hvor hovedet er kunstfærdigt udført af messing eller smedejern - evt. i bronze.
Det er dog især blandt nøglerne til småure såsom vognure og lommeure, man finder de virkelige kunstværker. Medens røret gerne er af stål, kan hovedet være smedet eller støbt i andre metaller, ikke sjældent ædle, og bøjlen er måske udformet som et par fiskekroppe, en blomsterkrans eller en slange. Ikke helt sjældent ser man plader af ædelsten indsat i urnøglens bøjle, den kan også være med gennembrudt arbejde, f.eks. en blomst, ejerens initialer eller et dyr.