Vågelamper

svagt lysende lamper til at have stående ved siden af sengen hos børn, syge og mørkerædde mennesker; de kendes fra 1700-tallet, men er mest almindelige i forrige århundrede. De kan være af kinesisk porcelæn, enten så tyndt, at det lod sig gennemskinne eller gennembrudt i et dekorativt gitterværk gennem hvilket lyset faldt; der findes dog langt flere europæiske modeller, i England udførtes de f.eks. som små landhuse eller slotte, Som fik lys i vinduerne, når olielampen eller stearinlyset i lampens indre blev tændt; de kendes også som fyrtårne og cylindriske eller af tulipanfacon og af kraftigt farvet glas. Metallamper med perforerede plader i siderne brugtes ligeledes almindeligt. Siden er disse v. eller vågekoner, som de undertiden kaldes, blevet fortrængt af elektriske modeller.