Den inderste del af en nu uddød blækspruttearts forstenede skal, den findes ret almindeligt i kridtaflejringer og er ikke nogen sjælden strandsten ved vore kyster, den har form som en pilespids, og bélemnon er da også det græske ord for pil, man havde flere forskellige teorier om dens herkomst, mange mente, at den var en afbrækket lyn spids, andre at den var vætternes lys (der går nemlig ligesom en væge gennem dens midte) eller at den var elverfolkets pilespids. I sin egenskab af lynspids eller tordenkile sattes den næsten altid op i gamle stråtage med spidsen vendt opad for at give modstød over for eventuelle lyn, den anbragtes ligeledes i flødekærner for at man bedre kunne få fløden til at blive til smør, den lagdes under sengen hos folk, som gerne ville have drengebørn, og kvinder, som vanskeligt blev svangre, bar den poleret og indfattet i en kæde om halsen som frugtbarhedsfremmer. Soldater bar den for at få held i krigen og ikke blive såret. V.'s farve går fra lys honninggul til mørkere brunt.