vestværk

vestværk, selvstændig tværbygning på en basilikas vestfacade, i sin fuldt udbyggede form omfattende et (næsten) kvadratisk midterrum i to étager og siderum i tre étager. Facaden er tredelt i bredden ved et markant midtertårn flankeret af to mindre trappetårne. Adgang til kirken foregår gennem narthex, oven over hvilken vestværkets hovedrum med selvstændigt alter er anbragt. Bygningen tjente flere formål: den var dåbs- og sognekirke, og fra pulpituret kunne nogle få udvalgte overvære gudstjenesten. Det ældste og mest fuldkomne eksempel på et vestværk er den nu ikke længere eksisterende forkirke (790-99) til klosteret Centula i det nordvestlige Frankrig; et noget yngre modstykke er den stort set intakte klosterkirke i Corvey/Weser (873-85).

Corvey – verdenskultur ved Weserens flodsving

I en strategisk gunstig beliggenhed i nærheden af routen kaldet Hellweg og kongehoffet Huxori – det der hedder Höxter i dag – udvikler sig i 822 det første munkekloster i den sachsiske region til et selvstændigt herskersæde med overregional indflydelse. Klosteret med sit betydelige bibliotek blomstrer i det 9. og 10. århundrede op til et gejstligt, kulturelt og økonomisk centrum, som afgiver vigtige impulser for udbredelsen af kristendommen i Europa.

Kendte biskopper udgår fra Corvey, mange herskere kommer til Weseren og afholder der rigsdage. Arkitekturhistorisk er det karolingske vestværk fra den tidlige tid af benediktinerabbediet af fremtrædende betydning. Den mægtige tårnbygning med indgangshallen, der er bevaret den dag i dag, anses ikke bare for at være den ældste bygning i Westfalen, men også for at være det ældste vestværk overhovedet. De prægtige vægmalerier med scener fra Odysséen er til dels fragmentarisk bevaret. Også i arkæologisk henseende er Corvey enestående med sin by, Civitas, der i det 13. århundrede blev forladt.

På grund af den i Europa enestående historiske betydning ansøger Corvey med vestværket og Civitas’en hos UNESCO om optagelse som verdenskulturarv.

I den udgående middelalder mistede Corvey mere og mere betydning, i trediveårskrigen blev abbediet omfattende beskadiget, det gejstlige liv ophørte. Først i barokken på grund af forskellige fyrstabbeders magtbestræbelser fik Corvey en kort opblomstring, før fyrstebispedømmet endeligt i år 1803 overgik til verdslige hænder. Som følge af en arv har Corvey siden 1834 tilhørt hertugfamilien Ratibor, fyrsterne af Corvey.