I 1841 forenede familierne Villeroy og Boch de fabrikker, som de hver for sig havde anlagt, til et stort foretagende - det drejede sig om Septfontaines, Wallerfangen og Mettlach fra henholdsvis 1766, 1789 og 1809. Man havde en ret stor produktion af forskellige keramiske produkter, således havde Septfontaines arbejdet med blødt porcelæn, men ellers gik man ind for lertøj, stentøj m.m. I 1853 opførtes en ny fabrik i Dresden, og i 1879 gled Merzig-fabrikken ind i foretagendet og i 1883 Schramberg. Efter dette dækkede man simpelt hen alle tænkelige keramiske produktioner og gjorde bl.a. en hel del ud af fliser, terrakottarelieffer, kakkelovne og andet til byggeri, hvilket på ingen måde betød, at man lod servicefabrikationen gå i stå og produkter fra en af koncernens fabrikker, hører til det, man hyppigt støder på.