Persisk (iransk) sølvmønt, der oprindelig vejede 7,7 g, opkaldt efter Shah Abbas I (1587-1629), der lod den præge fra omkring 1620. 1 abbassi = 2 mahmudis = 4 shahis = 10 bisti = 40 kazbegi (kobber) = 200 dinar (regningsenhed). Møntens vægt faldt gradvist, indtil den omkring 1737 vejede 4,66g. 50 abbassi = 1 toman (guld).
I Georgien (tidligere iransk område), der 1784 blev besat af Rusland og gjort til vasalstat, brugte man abbassi som møntenhed således, at 1 abbassi = 4 shahi = 10 bisti = 40 puli (kazbegi) = 200 dinar.
5 abbassi. = 1 rubel (minaltyn). Den sølv abbassi, der prægedes 1765-96 (Cr.47), vejede 3,10 g. I sept. 1801 kom området under ukrainsk styre, og der er præget ½, 1 og 2 abbassi 1804-1833. I abbassi = 10 bisti = 20 kopek = 40 puli = 200 dinar.
..