Aes grave betyder svær malm, dvs. et tungt kobberstykke. Disse første egentlige romerske mønter var runde og støbte og udviklede sig fra aes rude og aes signatum. De blev taget i brug i Den Romerske Republik omkring 269 f.Kr. Der var en række forskellige værdier, som alle ved introduktionen var baseret på det romerske pund (as libra) = 12 unciae. I den første tid var der varierende motiver på mønterne, men omkring 220 f.Kr. skete der en standardisering, således at et bestemt motiv hørte til samme nominal.
As: Janushoved
Semis: Saturnhoved
Triens: Minervahoved
Quadrans: Herkuleshoved
Sextans: Merkurhoved
Unica: Bellonahoved
Bagsidemotivet på alle disse var en romersk skibsstævn. Desuden var mønterne forsynet med værdiangivelse efter følgende system:
As I = 12 unciae
Semis S = 6 unciae
Triens .... = 4 unciae
Quadrans ... = 3 unciae
Sekstans .. = 2 unciae
Uncia . = 1 uncia
Der fandtes også større værdier, så som decussis (X= 10 as), tripondius (III=3 as), dupondios (II=2 as) og mindre værdier som semuncia (½ uncia). Igennem tiden blev de enkelte nominalers vægt reduceret. Da man begyndte, var libramøntfoden gældende (I as=libra), senere overgik man til semilibramøntfod, og efter flere nedsættelser af vægten nåede man til slut til unical-standard, dvs. at 1 as vejede 1 unce. Aes grave betegnelsen bruges for det meste om de tidligste støbte serier. Da mønterne omkring 190 f.Kr. var blevet mindre, var det nu muligt at præge dem i stedet for at støbe dem. Bronzeudmøntningen ophørte omkrirtg 80 f.Kr., hvorefter der udelukkende præges sølvmønter. Se As.
..