Aftryk af mønter bruges mest til studie brug, f.eks, ved videnskabelige undersøgelser, hvor det ikke er muligt at låne mønter fra diverse museer verden over. Aftryk i gips er mest benyttet. I ældre tid brugte man svovl af tryk. Gipsaftryk fremstilles lettest ved at tage et aftryk med tynd staniolfolie. Gipsen skal være fin modelgips, rørt op til en forholdsvis tynd vælling, således at der ikke opstår luftblærer, der kan ødelægge den færdige overflade. Ved mere gedigne mønter kan man fremstille en form ved at tage aftryk i segllak. Gipsaftryk et lette at fotografere, da de ikke er blanke og ikke har nogen forstyrrende patinering. Sådanne perfekte fotos af gipsaftryk har før i tiden været brugt til mange storværker, bl.a. H.H. Schou's værk om Danske og Norske mønter fra 1926. Samme Schou havde selv anlagt en staniol-aftrykssamling på papkort. Kortene bestod af to lag pap med huller i det ene, således at de pålimede staniolaftryk ikke led overlast.
..