Civil War Tokens, der også gik under navnet copperheads, var
nordamerikanske nødmønter, som fremkom i forbindelse med borgerkrigen
1861-1865. De er udgivet af handlende i mere end 300 byer i 23 stater, og der
kendes op imod 10.000 forskellige.
De første kobbertokens blev præget i Cincinnati, Ohio, og
mange havde på bagsiden et indianerhoved som motiv, hvilket gav dem øgenavnet
copperheads (kobberhoved). Senere udgaver er præget i messing, nikkel,
kobbernikkel, hvidtmetal, nysølv (German silver), sølv, bly og zink.
..