Oprindelig danæfæ eller danæt fæ (dødt gods). I Valdemar
Sejrs Jyske Lov 1241 angives: »At guld og sølv fundet i høje eller efter ploven
eller andetsteds hører Kongen til«. I Eriks Sjællandske Lov står, at: »Guld,
der bliver fundet og opgravet af jorden, det man siger er danefæ«. I Chr.5.'s
Danske Lov 1683 »Guld og sølv som findes enten i høje eller efter ploven eller
andetsteds og ingen kender sig ved kaldes danefæ det hør Kongen til og ingen
anden«. Forordningen 22. marts 1737 udvides til også at omhandle »metal og al anden
skat«, og ved Plakat af 7. august 1752 blev mønter udtrykkelig nævnt. Desuden
angaves det, at man skulle »nyde efter dets værd fuldkommen betaling«.
Moderniserede danefæ-regler fremkom i Lov nr. 291 af 6. juni
1934 prg.27 »Genstande fra fortiden, herunder mønter, der er fundet i Danmark,
og hvortil ingen kan godtgøre sin ret som ejer, er danefæ, såfremt de er
forarbejdet af værdifuldt materiale eller har særlig kulturhistorisk værdi«.
Stk.2. »Danefæ tilhører Staten.
Den, der finder danefæ, og den, der får danefæ i sin
besiddelse, skal straks aflevere det til Rigsantikvaren«.
Stk.3. »Rigsantikvaren udbetaler en godtgørelse til
finderen. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til det fundnes materialeværdi
og sjældenhed samt til den omhu, hvormed finderen har sikret fundet«.
Jordfundne mønter skal altid indsendes til Den kgl. Mønt- og
Medaillesamling, Nationalmuseet, 1220 København K. Loven har fået fornyet
aktualitet, efter at metaldetektorerne har holdt deres indtog. Danske mønter
efter 1875 samt kobberskillingen 1771 har dog næppe interesse for museet. Også
andre almindelige småmønter fra det sidste par århundreder vil lejlighedsvis
blive returneret til finderen, når de skønnes at være uden faglig interesse;
men findes de i større mængder eller på et bemærkelsesværdigt sted, kan også
sådanne mønter give væsentlige historiske oplysninger f.eks. om
skattenedlæggelser, om dyrkelse af hellige kilder eller om markedspladser.
Det svenske modstykke til danefæloven hedder
kulturminneslagen.
Lit: KL bd.2 (1980) sp.639-639.
..