(tysk: Trugschrift) er indskrifter, der ikke giver
umiddelbar mening. De forekommer mest på mønter fra epoker, hvor kendskabet til
læsning og skrivning ikke var alle beskåret. De fleste findes på mønter fra
folkevandringstiden til middelalderen. De kan også forklares med, at
stempelskæreren selv var analfabet.
Bogstaver blev forenklet og forvansket, spejlvendte - ja
hele indskrifter kunne være gengivet omvendt. På skandinaviske mønter fra
1000-tallet er fænomenet meget udtalt, bl.a. bærer Svend Estridsens mønter ofte
helt eller delvist forvirrede indskrifter. Norske mønter fra denne periode og
de skandinaviske imitationer af angelsachiske mønter har ligeledes mange
forvirrede indskrifter.
..