Skibsreder og købmand S.P. Petersen i Fuglefjord på Færøerne
udgav fra 1929, til et forbud mod dem af Nationalbanken i 1933, en række
privatmønter i værdierne 5, 10 og 25 øre samt 1, 2 og 5 kr. - alle i messing.
Betalingstegnene var præget i Barcelona i Spanien, hvor S.P. Petersens bror
boede på dette tidspunkt.
Der findes et par varianter i 10 og 25 øres værdierne, hvor
EFTF (efterfølger) fejlagtigt er stavet EPTF. S.P. Petersen drev en stor
butikshandel, og betalingstegnene blev anvendt til udbetaling af arbejdsløn.
Derved slap han for at have en uproduktiv sum stående med rentetab til følge.
Mønterne var frit omvekselige. Der kunne betales med dem i butikken, men der
var ingen pligt til at bruge dem her, og når som helst folk ønskede det, blev
betalingstegnene byttet med kontanter.
Lit: MN 1974 s.·44
..