(efter den italienske læge Luigi Galvani, 1737I 798). Til
fremstilling af fine møntkopier benyttes den galvanoplastiske metode, som blev
opfundet 1836-38. Fremstillingen sker ved elektrolyse i et galvanisk bad, hvor
anoden, der for det meste er af kobber, er ophængt. Som katode ophænges den
negative form, som udfældningen skal ske i. Ved galvanoer i kobber bruges et
surt kobbersulfatheldigt bad. Strømkilden er som regel et batteri eller en jævnspændingsforsyning
på 1½-2 volt med plus til anoden og minus til katoden.
Negativformen kan være fremstillet af gips eller andre
formmaterialer og skal smøres med f.eks. grafitpulver for at blive ledende. Når
en mønt skal kopieres, fremstilles en kopi af for- og bagside hver for sig,
slibes plane på bagsiden og loddes sammen. Galvanokopier fremstillet på denne
måde har på grund af lodningen ofte en hul klang i modsætning til den originale
mønt.
..