Traditionen med at nedlægge eksemplarer af tidens mønter i
en bygnings grundsten er kendt allerede fra antikken. Et eksempel kendes fra
Artemis templet i Efesos. Disse mønter kan medvirke til en præcis datering af
de pågældende bygningsværker. Ældste kendte eksempel fra Danmark er fra omkring
1040, idet der i Skt. Jørgensbjerg Kirke ved Roskilde er fundet over 100 mønter
nedlagt i fundamentsgrøften.
Der er i øvrigt også gjort en del fund i forbindelse med
nedrevne bygninger. Skikken med bygningsofre lever stadig, og i dag lægger man,
især ved større offentlige bygninger, et grundstensdokument samt eksemplarer af
de cirkulerende mønter i en blykasse eller blyrulle i et særligt udformet
hulrum i grundstensmuren.
Lit: NNUM 1953 s.109-118, 1954 s.84-87, 1957 s.5-6,5, 228-231,
1976 s.146-150; Nat.Arb. 1956 s.93-102; MK 1977 nr.4 s.4-5,31, 1977 nr.10 s.20,
1980 nr·9-10 s.197-98, 1982 nr·9-10 s.145-146, 1983 nr.7 s.169.
..