Karolingerne var en frankisk herskerslægt opkaldt efter Karl
Martel, hvis søn Pipin den Lille (3) blev konge efter merovingerne 751. Pipin
den Lille (751-768) beordrede 755, at der skulle gå 22 sous eller 264 deniers
på et pund, dvs. romersk pund=327,45 g. Den endelige deling blev dog, at pundet
deltes i 20 sous (skilling) a 12 denarer (penninge), dvs. 240 penninge på et
pund. Dette system fik så stor udbredelse, at England benyttede det indtil
decimalsystemets indførelse 1971. Omkring 793/4 forøgede Karl d. Store
(768-814) pundets vægt, hvilket bevirkede, at mønternes vægt steg fra ca. 1,35
g til ca. 1,7 g, og samtidig fik mønterne større diameter.
Karolingerriget
udvidedes ud over Frankrig til også at omfatte andre dele af Europa. En af Karl
d. Stores mønter fra byen Dorestad blev i øvrigt forbillede for de første
danske »Hedeby mønter«. Mere almindelige er Christiana Religio typen fra
efterfølgeren Ludvig d. Fromme (814-840). Der blev oprettet prægeværksteder
rundt om i hele riget, og de fleste mønter bærer bynavne. I guld er kun præget
mønter i de italienske områder. De sidste af karolingermønterne i 800 og
900-tallet viser, at kongens magt over udmøntningerne var vigende, og
efterhånden opstod en hærskare af møntudstedende feudalherrer.
..