Klokker eller klokkelignende klangindretninger er i mange
egne på jorden anvendt som penge. De tidligste er klokker og klangplademønter
fra Kina. Nyere undersøgelser tyder dog på, at de kinesiske klokker ikke blev
anvendt som betalingsmiddel. De såkaldte klangplade- eller bromønter kan have
haft møntfunktion, idet de er fundet sammen med kniv- og spademønter. Derimod
har man i Bagindien og på Borneo helt op til vor tid brugt bøffelklokker som
betalingsmiddel. Særlig udbredt var denne pengeform i Afrika.
Fra Togo i vest til det østlige Congo var bærbare jern
dobbeltklokker i anvendelse som betalingsmiddel. I det nordlige Congo kaldtes
de »gonga« eller »gunga«. De brugtes til ceremonielle formål, ved brudekøb og
ved rituelle slavekøb. For 5 klokker fik man en krukke palmeolie og for 100 en
slave. Kobberklokker brugtes indtil 1500-tallet af mayafolket i Mexico som
penge, og i Tibet anvendtes en klokke, som kaldtes »deogonata« som en del af brudeprisen.
En brud betaltes med 1 deogonata klokke, 3 okser og 6 får.
..