Kors (mønter)

Kors på mønter er det hyppigst forekommende symbol, og korsformen går meget langt tilbage i tiden.

Det brugtes som dekorations-element alene eller sammen med andre tegn, symboler eller elementer. På nogle af de tidligste græske mønter optræder quadratum incusum som hagekors. Den betydning, korset har fået blandt kristne, skyldes, at man i oldtiden ofte henrettede forbrydere, fjender og overvundne folk ved at nagle dem levende til et stort kors; således også Jesus Kristus.

Der er fire principielle former for kors; 1: Græsk kors, der også benævnes bjælkekors; 13: Latinsk kors (crux immissal eller passionskors; 21: Andreaskors (crux concussa) og 22: Antonius-kors eller Tau-kors (crux commissa).

Ud fra disse fire grundformer er stort set alle andre korsformer udviklet. Der findes tillige mange forskellige udformninger af de enkelte korsformer.

De her afbildede er de almindeligt anvendte på mønter.

1: Græsk kors, der også benævnes bjælkekors;

2: Krykkekors (hammerkors);

3: Jerusalemskors;

4: Ankerkors;

5: Liljekors;

6: Kløverbladskors;

7: Korsendekors;

8: Knopendekors;

9: Kilekors (Skt.Georgs kors);

10: Udadbuet kors (mantuakors) eller jernkors;

11: Malteserkors (Johanitter kors);

12: Hagekors (Svastika);

13: Latinsk kors (crux immissal eller passionskors;

14: Peterskors;

15: Patriarkalkors;

16: Pavekors;

17: Græskrussisk kors (ortodoks katolsk kors);

18: Lorrainekors;

19: Dobbeltkors;

20: Byzantinsk trappekors;

21: Andreaskors (crux concussa);

22: Antonius-kors eller Tau-kors (crux commissa).

23: Hankekors (Nilnøglen);

24: Y-kors (gaffel-, røver eller stangkors).

Under kejser Konstantin d. Store (307-337 e.Kr.) blev kristendommen statslig anerkendt i 313, hvorefter korset vandt indpas på romerske og byzantinske mønter. På europæiske middelaldermønter vandt især bjælkekorset (1) og varianter af dette frem. Det havde mange praktiske funktioner.

Dels kunne mønten brækkes i halve eller kvarte penninge, så man fik »småmønt«, og på selve mønten kunne man i korsvinklerne placere bogstaver, kugler, vinkler eller andre tegn og variere disse, så der fremkom hemmelige tegn, der af de indviede kunne anvendes til at skelne gode udmøntninger fra mindre gode. Inden for heraldikken, der spiller en stor rolle på mønter, opererer man med mere end 200 forskellige korsformer, og disse har givet navn til mange forskellige mønter som f.eks. korshvid, kreuzer, kreuzgroschen, kreuzbatzen, cruzado, cruzat og cruzeiro.