Lille groschenmønt, første gang slået 1271 i Meran i Tyrol
af Meinhard II af Gurz-Tirol (1258-96). Mønten har sit navn fra bagsidens
dobbelte kors og kaldtes oprindelig etschkreuzer. Den gjaldt 20 veroneser
denarer (Berner) og kaldtes derfor også zwainziger. Mønttypen blev præget
indtil midten af 1300-tallet og var uhyre populær i Norditalien og Sydtyskland.
Under epoken med schinderlinge prægedes i Østrig siden 1458 også kreuzer, som
havde en værdi af 4 wienerpfennige.
Efter at pfennigene havde udspillet deres rolle som småmønt,
overtog kreuzeren deres rolle i Østrig og Sydtyskland, således at 60 kreuzer=1
gulden (florin). I Hall prægedes 1482 de første multipla af kreuzer som 6 og 12
kreuzer. Omkring 1500 blev kreuzeren populær i større dele af Tyskland. De
sydtyske stater beholdt kreuzeren indtil indførelsen af mark og pfennig 1871. I
Østrig beholdt kreuzeren sin værdi indtil 1858 som 1/60 gulden; derefter var
den indtil 1892 1/100 gulden, og efter møntreformen dette år blev den afløst af
heller.
Den svenske kong Gustav II Adolf (1611-32) prægede 20, 15,
10 og 3 kreuzer for Mainz og 4 kreuzer (batzen) for Fürth 1632. I Sverige
prægedes 1632 i Säter og Nyköping en 21,25 g tung kobberkreuzer, der var
beregnet til eksport og cirkulation i Tyskland. Den fik dog ikke den
modtagelse, man havde ventet, og i Syd- og Mellemtyskland afvistes den stort
set.
..