Logo

Kvalitetsbetegnelse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 

I auktionskataloger og salgslister er det nødvendigt med en nøjere angivelse af en mønts kvalitet, dvs. graden af sliddet samt andre skader bestemmende for møntens værdi, især hvis mønten ikke er afbildet. Fra 1938/39 er i Danmark benyttet følgende skala, der dog med tiden er blevet modificeret:

 

M = Medaljepræg. Præget med polerede stempler på polerede blanketter, hvorved fremkommer en perfekt spejlblank overflade.

 

S = Stempelglans. En perfekt ucirkuleret mønt med en ekstraordinær pæn overflade uden dog at være spejlblank. Desuden stilles det krav, at den ikke må have småhak eller ridser - den skal altså være »håndplukket«.

 

0=Ucirkuleret. En perfekt mønt, der ikke har været i cirkulation. En sådan mønt skal have fuldt møntskær, men småhak eller ridser, der stammer fra udmøntningen, hvor mønten falder ned blandt andre mønter, tillades.

 

01 = Meget pænt eksemplar. Mønten har ingen tegn på slitage bortset fra, at de allerhøjeste punkter er »gnubbet« lidt, og at mønten har et mindre pænt udseende, idet en del af møntskæret er forsvundet.

 

1+ = Pænt eksemplar. Mønten viser tegn på slitage på de højeste steder efter at have været i cirkulation, og møntskæret er helt forsvundet.

 

1 = Acceptabelt eksemplar. Mønten har været en del i cirkulation og viser overalt tegn på slitage, dog ikke så meget, at den ikke giver mønten et acceptabelt udseende.

 

1-=Noget slidt eksemplar. De fleste af møntens detaljer er på det nærmeste fladslidte uden dog at mangle helt.

 

2 = Dårligt eksemplar. Stærk slidt mønt, men årstal og karakter stadig synligt.

 

3 = Meget dårligt eksemplar. Mønten er så slidt, at den kun med vanskelighed lader sig identificere.

 

Der kan godt benyttes gradueringer mellem to grader f.eks. 01-1+, der betyder, at kvaliteten ligger imellem disse to. Står der derimod 01/1+, betyder det, at forsiden er i kvl. 01 og bagsiden er 1+. Før i tiden har man i Danmark benyttet andre systemer i kvalitetsvurderingen.

 

Lit: P. Flensborg: Mønter som hobby (Kbh.lg78) s.54-58; P. Flensborg: Kvalitetsvurdering af danske mønter 1874-1972 (Kbh.1981); Nils Lundin: Kvalitetskursus I-III (Møntavisen nr.7-9).

 


..

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Samling
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 1.468 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her